Forstå cashflow – revisors guide

At forstå cashflow er en af de vigtigste discipliner i en sund økonomistyring. Selvom mange virksomheder fokuserer på overskud, er det faktisk pengestrømmen, der afgør, om man kan betale regningerne og holde forretningen kørende. Cashflow viser, hvordan pengene bevæger sig ind og ud af virksomheden, og det giver et mere realistisk billede af den daglige økonomiske situation. Med den rette indsigt kan man undgå likviditetskriser, planlægge investeringer bedre og skabe et mere stabilt fundament for vækst. I denne guide gennemgår vi cashflow fra revisors perspektiv.

At forstå cashflow er en af de vigtigste discipliner i en sund økonomistyring. Selvom mange virksomheder fokuserer på overskud, er det faktisk pengestrømmen, der afgør, om man kan betale regningerne og holde forretningen kørende. Cashflow viser, hvordan pengene bevæger sig ind og ud af virksomheden, og det giver et mere realistisk billede af den daglige økonomiske situation. Med den rette indsigt kan man undgå likviditetskriser, planlægge investeringer bedre og skabe et mere stabilt fundament for vækst. I denne guide gennemgår vi cashflow fra revisors perspektiv.

Hvad er cashflow, og hvorfor er det vigtigt?

Cashflow er virksomhedens blodomløb. Det er de penge, der løbende strømmer ind og ud af kassen – altså forskellen mellem indbetalinger og udbetalinger. Hvor resultatopgørelsen viser et overskud på papiret, afslører cashflowet, om der faktisk er likvide midler til at dække de daglige udgifter.

Mange virksomhedsejere oplever, at de har en fin indtjening på bundlinjen, men alligevel kæmper med at betale løn eller leverandørfakturaer. Det sker, når indbetalingerne ikke matcher udgifterne i tid eller størrelse. Derfor er positivt cashflowet afgørende sundhedstegn.

Et eksempel: Forestil dig en entreprenør, der fakturerer 1 mio. kr. i januar for et stort projekt. Kunden betaler dog først i april. I mellemtiden skal entreprenøren betale materialer, medarbejdere og skat. På papiret ser januar flot ud, men i praksis er kassen tom.

Der findes tre hovedtyper af cashflow, som revisorer altid holder øje med:

• Driftsmæssigt cashflow: Pengestrømme fra den daglige drift, f.eks. salg, indkøb, lønninger og skatter.
• Investeringsmæssigt cashflow: Køb eller salg af anlægsaktiver som maskiner, ejendomme eller investeringer i andre virksomheder.
• Finansieringsmæssigt cashflow: Lån, indskud fra ejere eller udbetaling af udbytte.

Alle tre områder giver tilsammen det samlede billede af virksomhedens likviditet.

Revisorer anbefaler ofte, at man ser cashflow som et termometer. Det viser, hvordan virksomheden har det lige nu, og ikke kun hvordan den har det på papiret i et regnskab. Med løbende overvågning kan man hurtigt reagere, hvis strømmen af penge begynder at blive presset.

Et sundt cashflow betyder ikke nødvendigvis, at man altid skal have store kontantbeholdninger. Det handler snarere om timing og balance. At kende sine betalingsfrister, have styr på kredittider og sikre, at kunder betaler til tiden, er centrale elementer.

Når man forstår cashflow, får man også et stærkere grundlag til at træffe strategiske beslutninger. Skal man investere i en ny maskine nu eller vente tre måneder? Kan virksomheden håndtere en ny ansættelse? Alt dette afhænger af cashflowet – ikke kun af, hvad bundlinjen siger.

Sådan analyserer du din virksomheds cashflow

At analysere cashflow handler om at skabe et klart billede af, hvor pengene kommer fra, og hvor de forsvinder hen. Revisorer bruger ofte en cashflow-opgørelse, der opdeles i drift, investering og finansiering.

Første skridt er at samle alle ind- og udbetalinger. Typisk ser man på en periode, f.eks. en måned eller et kvartal. Her kan du stille dig selv tre centrale spørgsmål:

1. Er indbetalingerne fra kunder tilstrækkelige og rettidige?
2. Hvad sluger flest penge – drift, investeringer eller gældsafdrag?
3. Er der balance mellem, hvad der går ud, og hvad der kommer ind?

Et simpelt værktøj er at opstille et cashflow-budget. Det er en prognose over forventede betalinger og indtægter. På den måde kan du forudse, hvornår der opstår huller i likviditeten.

Revisorer anbefaler også at bruge nøgletal:

• Likviditetsgrad: Hvor mange gange de likvide aktiver kan dække kortfristet gæld.
• Debitorernes gennemsnitlige betalingstid: Hvor længe kunderne er om at betale.
• Kreditorernes gennemsnitlige betalingstid: Hvor længe virksomheden tager sig til at betale leverandører.

Når du analyserer dit cashflow, opdager du ofte skjulte mønstre. Måske viser det sig, at mange kunder betaler senere end forventet, eller at du selv betaler leverandører for hurtigt. Begge dele kan justeres for at skabe en bedre balance.

Et godt tip er at visualisere cashflowet i grafer eller tabeller. Det giver et hurtigt overblik og gør det lettere at præsentere for medarbejdere, banker eller investorer.

Mange overser, at sæsonudsving spiller en stor rolle. En butik kan f.eks. have højt salg i december, men lave indtægter i januar. Hvis man ikke planlægger efter det, kan januar blive kritisk.

Som revisorer ofte siger: ”Det, du måler på, er det, du kan styre.” Derfor er regelmæssig cashflow-analyse en uundværlig del af en sund økonomi.

Strategier til at forbedre dit cashflow

Når først man forstår og analyserer sit cashflow, kommer næste skridt: at forbedre det. Her er nogle af de mest effektive metoder:

• Få kunder til at betale hurtigere: Indfør klare betalingsbetingelser, send fakturaer med det samme, og overvej rykkerprocedurer eller incitamenter for hurtig betaling.
• Forhandl bedre vilkår med leverandører: Længere kredittid kan give dig luft til at balancere pengestrømmen.
• Hold styr på lageret: Et stort lager binder kapital. Ved at optimere indkøb og undgå for store beholdninger frigøres likviditet.
• Undgå unødvendige investeringer: Spørg dig selv, om en investering er nødvendig nu, eller om den kan vente, til likviditeten er stærkere.
• Overvej finansieringsløsninger: Kassekredit, leasing eller factoring kan være midlertidige værktøjer til at udjævne udsving.

Et eksempel fra praksis: En håndværkervirksomhed havde ofte presset økonomi, fordi kunder betalte sent. Ved at tilbyde en lille rabat for hurtig betaling fik de gennemsnitlig betalingstid ned fra 45 til 20 dage. Det gav markant bedre cashflow uden at koste dyrt.

Strategier handler ikke kun om at få flere penge ind, men også om at styre de penge, der går ud. Revisorer arbejder ofte med budgetsimuleringer for at se, hvordan små ændringer i betalingsmønstre kan have stor effekt.

Det vigtigste er at være proaktiv. I stedet for at reagere, når kassen er tom, bør man løbende arbejde med at optimere cashflowet. Det giver ro, overblik og mulighed for at gribe nye muligheder, når de opstår.

At forstå og styre cashflow er en af de mest værdifulde discipliner i økonomi. Med de rette værktøjer og strategier kan du sikre, at din virksomhed ikke bare overlever, men også har styrken til at vokse.